Vi har flytta oss fra Ribe til Middelfart. I går var en flott dag, i dag, 8 oktober, ser det ut til at vi får vår første dag med skikkelig drittvær. Det regner. Det passer kanskje etter publiseringen av nok et tøysete statsbudsjett hjemme og en helt idiotisk visepresidentdebatt?
Innlegget går ut 26 oktober.
Middelfart er en morsom liten by. Tidligere var det ferje over Lillebælt fra Middelfart til Fredericia. Nå er det to broer her, en «ny» for E20, og den gamle, med bil og togtrafikk. Den nye feirer 50 år nå i oktober. Les mer på DR.dk.
Vi besøkte byen i julen i fjor også, da bodde vi i Borgermestergården på Airbnb. Det var lite å se, 2. juledag var så godt som alt stengt. Nå er byen livlig, med mange kjekke butikker og noen fine restauranter.
Vi stussa litt på det vi leste og så, om at byen hadde slått seg opp på jakt på «marsvin». Vi så umiddelbart for oss en gjeng med middelalderkledde nikkers-dansker som sprang rundt for å fange bittesmå søte marsvin mens de bablet i vei på uforståelig dansk. Marsvin??
Det viste seg jo at det er en språklig spissfindighet da. På italiensk heter dyret «mare suino», og da begynner det å demre. Marsvin er rett og slett en liten hval, phocoena phocoena, og er den eneste (og minste) tannhvalen som yngler i danske farvann.
Fra den tidlige middelalder og måske helt fra byens grundlæggelse, har man haft et laug af marsvinjægere. Det udgjordes af 10 både og 30 mand, der i vintersæsonen, hvor marsvinene var fedest, stævnede ud for at jage dyrene ind i Gamborg Fjord. Det var på grund af deres tykke spæklag, der kunne smeltes til tran, der var eftertragtet til belysning. Marsvinjægerne var til daglig fiskere, søfolk og færgefolk. Det var agtede og solide folk, der ganske vist ikke hørte til købstadens øvre lag, men var en væsentlig del af fortællingen om by og bælt.
Middelfart museum har skrevet om dette
I går, suste vi jo til tuppen av Gavlsklit, som det heter her utenfor campingplassen på Hindsgavl, og så på utsikten. Og jammen kom det ikke et lite marsvin svømmende. Den kom opp tre ganger like ved oss, og så var den borte igjen. Vi har forresten konkludert med at vi er tuppfolk, mer enn toppfolk 😉 Ingen toppjaging for oss nei!
At vi så en stor flokk med kronhjort på vei tilbake, gjorde jo dagen bare enda bedre. Bilder kommer, når det slutter å regne, vi må nok ha med de lange objektivene.
Bjørn og Ingeborgs bobilblogg 